bdswiss erfahrung

Vedtægter for HLLH kan hentes i elektronisk form her.

VEDVÆGTER FOR HLLH

§ 1

Klubbens navn
Klubbens navn er Hedensted/Løsning Løbehold – Kaldet ”HLLH”.

§ 2

Hjemsted

Klubbens hjemsted er Hedensted Kommune.

§ 3

Formål
Klubbens formål er at udgøre et socialt- og træningsmæssigt fællesskab for løbeinteresserede.

Gennem fælles træning og deltagelse i konkurrencer samt andre aktiviteter at fremme interessen for løb og derved den enkeltes og fællesskabets sundhed og trivsel.

§ 4

Klubbens tilslutning til eksterne organisationer

HLLH er medlem af DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger)

§ 5
Medlemskab

Som medlemmer kan optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Indmeldelse i klubben kan ske skriftligt eller mundtligt til foreningens bestyrelse. Medlemskabet træder i kraft når kontingent er betalt.

Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens bestyrelse.

§ 6

Kontingent

Kontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen, på baggrund af det på generalforsamlingen godkendte budget.

Kontingentet betales for en periode på 12 mdr. ad gangen – kontingentåret løber fra og med april til og med marts og skal være betalt hvert år, senest den 30. april.

Ved for sen betaling af kontingent fremsendes en rykkerskrivelse. Såfremt kontingentet herefter ikke betales bliver medlemmet slettet af foreningens medlemsliste.

Nyoptagelse af tidligere medlemmer kan kun ske mod betaling af evt. kontingentrestance.

Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen med virkning fra udgangen af et kontingentår.

§ 7

Eksklusion
Et medlem, der handler i strid med klubbens vedtægter eller ved sin optræden skader klubben, kan ekskluderes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer stemmer herfor. Den pågældende skal dog først have haft lejlighed til at fremføre sit forsvar overfor bestyrelsen. Et ekskluderet medlem kan forlange, at få sin sag forelagt første ordinære generalforsamling, ved hvilket medlemmet skal have adgang og lejlighed til at fremføre, hvad der måtte tjene til hans forsvar. Generalforsamlingens afgørelse, som træffes ved almindelig stemmeflerhed, er endelig og kan ikke indankes for anden myndighed.

§ 8
Generalforsamling

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned og er klubbens højeste myndighed i ethvert anliggende og dens afgørelser kan ikke indankes til nogen myndighed.


Dagsorden skal indeholde mindst følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger beretning om klubbens virke i det forløbne år.
3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse

4. Fremlæggelse af budget for det kommende år til godkendelse
5. Valg af medlemmer til bestyrelsen

6. valg af suppleanter til bestyrelsen

7. Valg af 1 revisor samt 1 revisorsuppleant.

8. Behandling af indkomne forslag.
9. Eventuelt.

Generalforsamlingens afholdelse skal bekendtgøres mindst 14 dage forud ved skriftlig meddelelse til alle medlemmer.

Til foranstående dagsorden kan bestyrelsen tilføje punkter, som er aktuelle for den pågældende generalforsamling.

Klubbens sekretær udarbejder et referat ved generalforsamlingen, som senest 14 dage efter afholdelse skal tilgå klubbens medlemmer.

§ 9

Forslag til behandling
Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde senest den 15. januar i det år hvor generalforsamlingen afholdes. Forslag skal foreligges skriftligt og indeholde fornøden motivering.

§ 10
Generalforsamlingens beslutningsdygtighed

Enhver lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. Undtaget herfra er dog den i §20, nævnte bestemmelse om klubbens opløsning.

For vedtagelse af vedtægtsændringer kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for ændringen. I alle øvrige anliggender træffes beslutningerne - bortset fra bestemmelserne i §20 – ved simpel stemmeflerhed. Stemmeafgivelsen foregår som hovedregel ved håndsoprækning, dog skriftlig afstemning bestemmes når blot et enkelt medlem ønsker dette.

Alle medlemmer har én stemme. Der kan ikke afgives stemme ved fuldmagt.

§ 11

Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, ved indkaldelse med 14 dages varsling, dersom bestyrelsen finder anledning dertil, eller når mindst 25 % af de stemmeberettigede medlemmer indgiver skriftlig motiveret begæring herom.

§ 12
Bestyrelsen

Klubben ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der repræsenterer klubben i alle forhold.

Dens på lovlig måde vedtagne beslutninger og i henhold hertil foretagne handlinger forpligter klubben.

Bestyrelsen ledes i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.

Under respekt for de øvrige punkter er klubbens tegningsberettigede;

  • Formanden i forening med et bestyrelsesmedlem - eller
  • 3 bestyrelsesmedlemmer i forening - eller
  • Den samlede bestyrelse

§13
Bestyrelsens sammensætning og valgperiodens længde

Bestyrelsen konstituerer sig selv med:
Formand
Næstformand
Kasserer
Sekretær
Menigt bestyrelses medlem

Bestyrelsesmedlemmer vælges for en periode på 2 år,

De til bestyrelsen valgte suppleanter vælges for en periode på 1 år. De indgår i henhold til det opnåede stemmetal som 1. og 2. stedfortræder. Såfremt en suppleant indtræder i bestyrelsen i løbet af året, indtræder suppleanten for resten af den valgperiode, det oprindelige medlem var valgt.

De valgte revisorer samt revisorsuppleanten vælges for en periode af 1 år.

§ 14
Forretningsorden

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Den er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer, heriblandt formanden eller i dennes fravær næstformanden, er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formanden (i dennes fravær næstformandens) stemme afgørende. Bestyrelsen er pligtig til at føre referat over bestyrelsesmøder, generalforsamling og andre vigtige begivenheder inden for klubben.

§ 15

Klubbens politiske tilhørsforhold

Klubben er upolitisk og dens anliggender er domstolene uvedkommende og kan ikke indankes herfor.

Notater mm fra bestyrelsens interne møder, specificeret bogholderi mv. at betragte som interne arbejdsdokumenter og kan ikke forlanges udleveret af klubbens medlemmer.

§ 16
Regnskab

Kassereren har pligt til at føre et specificeret bogholderi over indtægter og udgifter, samt til enhver tid at give bestyrelsen oplysninger om klubbens økonomiske stilling.

Regnskabsåret følger kalenderåret.

Regnskab med tilhørende bilag skal indleveres til de valgte revisorer senest 14 dage før generalforsamlingen.

§ 17

Udvalg

Bestyrelsen kan blandt klubbens medlemmer nedsætte udvalg til at tage sig af specifikke opgaver.

I særlige tilfælde kan bestyrelsen også udpege personer udenfor klubbens regi til dette.

§ 18
Hæftelse

Klubbens medlemmer, herunder bestyrelsesmedlemmerne, hæfter ikke personligt eller direkte for de forpligtelser der måtte påhvile klubben, idet denne alene hæfter herfor med sin egen formue.

§ 19
Klubbens midler

Det pålægges bestyrelsen til enhver tid at forvalte klubbens midler på mest forsvarlig måde.

Det overlades til bestyrelsen at indkøbe de for klubbens trivsel nødvendige rekvisitter.

§ 20
Klubbens opløsning

Bestemmelse om klubbens opløsning kan kun tages på en til dette formål særlig ekstraordinær generalforsamling, der kun er beslutningsdygtig, såfremt halvdelen af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og mindst 3/4 af disse stemmer for forslaget.

Opnås et sådant flertal ikke, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med stemmeflerhed uden hensyn til antallet af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.


Såfremt opløsningen vedtages, skal klubbens ejendele realiseres, og det derved indkomne beløb sammen med evt. kassebeholdning, tilfalde velgørende formål i Hedensted Kommune.

Således vedtaget på HLLH’s generalforsamling den 24. februar 2015.

 

Dato;             _______________________

Dirigent:         ________________________

                      Niels Peter Brixen